Sex,
sundhed og velvære !
På
spørgsmålet om, hvad bogen har med sundhed og velvære at gøre svarer
forfatteren: ”At sex, sundhed og velvære er intimt forbundet er indlysende,
for sundhed og velvære handler om langt mere end kosttilskud og stavgang !
Kernen i sundhed er, at stå ved sig selv, elske igennem, udfolde sig
kreativt og sige til og fra i overensstemmelse med egen natur, behov og ønsker.
Sex er vores udspring, vores omdrejningspunkt – vores fundament; og når
roden er god er alting godt…Det faktum at fjernelse af livmoder, æggestokke
og bryster er de hyppigst forekomne kirurgiske indgreb her i den vestlige
verden, vidner i alarmerende grad om den kendsgerning, at masser af kvinder og mænd
stadigt har et alt for distanceret og mekanisk forhold til deres egen og
hinandens kropsjæl, og slår sig til tåls med sex – og liv i det hele
taget - der langt fra giver dem
den inderlige bekræftelse, næring og healing de dybest set er
disponeret for at opleve… og det skyldes bl.a. at den offentlige sex-scene
stadigt er domineret af stereotype maskuline interesser – ikke mindst økonomiske.
Det er her min bog kommer ind, med en indvielse og fordybelse i det
kvindelige skatkammer – inklusiv enkel og særdeles håndgribelig vejledning i
at åbne dets duftende port…og få tilgang til den magi – fryd, forløsning
og samhørighed der kun kan opleves, når sex tager udgangspunkt i vores
naturlige rytme, timing og behov, og er spækket med nærvær – ømhed og
leg. Dermed er bogen også klart en opbakning til de helt unge piger
mht. lige fra starten af deres sexuelle løbebane at holde selvværet højt, og
hævde deres sande behov og grænser, frem for at gå på akkord…Samt til
de helt unge mænd mht. at føle sig trygge ved situationen og selvsikre,
fordi de på forhånd ved - og ved at de ved…
Jeg
har da også allerede solgt en del bøger til forældre, der er blevet så
begejstrede for den, at de vil gi’ den til deres store sønner og døtre i
julegave, og det glæder mig enormt. For den er simpelthen mit hjertebarn – og
der er virkelig kælet for den” slutter Kirsia Isabella. Bogen er illustreret
af forfatteren, den er på 100 sider og koster 125 kr.
Se mere på www.kirsia.dk, og køb den i nærmeste boghandel, eller
direkte fra forlaget
Artikel, Lokalavisen Nyborg, 23. nov. 2004